01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
distrikt 5, Midt
hdcm.dk / Nyheder i dist. Midt / 2018 / Fællestur til Støjer samlingen 3-6-2018

Fællestur til Støjer samlingen 3-6-2018

Tilbage

Fællestur til Strøjer Samlingen

10 cykler mødte op i klubben på denne herlig søndag - hvor det gode vejr og rundstykkerne gjorde starten på vores fællestur fantastisk

Der var afgang ca. klokken 09.30, hvor turudvalgsformanden havde lagt en formidabel rute, med minimum af motorvej, men maksimum af herlig natur og gode veje over til det fynske.

Rute var på ca. 135 km ad blandede veje, så det var bare super, man kommer ikke udenom, at en dag som denne med minimum 22oC på termometeret – så er det sgu fedt, at komme afsted med ligesindede.

Turen startede og vores første stop var i Lindved, hvor der oprindeligt var planlagt pick up af endnu et medlem, dette var ændret, men pit stoppet skulle vi da ha’
Efter denne korte pause gik turen over Vejlefjord broen og så ad landevejen indtil vi ramte motorvejen igenfor at krydse den ”nye” Lillebælts bro og dreje af mod de fynske landeveje.

Nu er vi jo i klub hvor køreturene handler mest om hygge og mindre om transport, og så kører vi heller ikke langt uden mad og drikke, så da turudvalget havde planlagt turen godt og grundigt var der selvfølgelig indlagt spisepause med den flotteste udsigt over vand. Medbragte sandwich og væske blev hevet frem og der blev gået til stålet – det var sgu rigtig godt med noget at spise.

Eftersom turen ikke havde været så presset, kunne vi strække ben lidt ekstra til, men uanset om vi er gode til mad og drikke, så er vi bedst til at sidde i sadlen på vores cykler, så der gik ikke længe før vi begyndte at gå hvileløst omkring – så der blev kaldt til samling og afgang.

Vi var faktisk i rigtig god tid, så Road Captain tænkte at vi lige skulle se Føns by fra 2 sider, hvilket gav en fantastisk udsigt fra et sted hvor vi ellers ikke ville have set vandet fra og så gav det lige turen 5 minutterlængere køretid. (Måske med vilje, man ved det ikke....)

Vel ankommet til Strøjer Samlingen kunne man dårligt nok få stoppet maskinen inden tøjet skulle af – for selvom det havde været behageligt overskyet på vejen, skulle solen da lige fortælle, at den ikke have glemt os.

Vi fik hilst på de sidst ankomne, nogen på mere eller mindre lækre cykler (Dan på en damecykel – What theF...)

Efter lidt ventetid ankom vores guide på en fed Laverda motorcykel, den fik da også lige lidt dækspark med på vejen.

Vi blev lukket ind og gik i gang med rundvisningen, hvis man skal beskrive rundvisningen, ja hvordan skal man beskrive 2 timers fantastisk og imponerende rundvisning, det er mega svært – nærmest umuligt, så derfor kan vi kun anbefale at se billederne igennem fra dagen.

Meeen skal vi sætte nogle gloser på, så gjorde Preben (guiden) sit bedste for at give os en kanon rundvisning, hvilken blev endnu bedre da Jørn Strøjer (ejer og entusiast) kom ind midt i rundvisningen og begyndte at fortælle anekdoter, han smuttede igen for, at slutte sig til og igen senere med endnu flere sjove historier og finurligheder. Det var tydeligt for en hver, at han har en passion for disse biler, som er helt fantastisk.

Han lagde ikke fingrene imellem, når han fortalte røverhistorier ej heller på vores vegne, han tog sågar knald på flere af vores medlemmer – det var sgu sjovt – han sluttede af med, at starte et par biler op til ære for os – fedt !

Det var en varm rundvisning og vi kører som sagt ikke langt på literen, så der blev lagt en rute forbi is huset ved skovgrillen inden turen officielt sluttede.

Håber billederne kan give et bedre indtryk end denne tekst, for det var sgu en fed tur.

Vi vil gerne takke for den opbakning der var denne dag og ser frem til flere fede ture sammen med jer. Turudvalget